Mave 37+0

Lægen ringede…eller jeg ringede faktisk. Blev lidt utålmodig kl. 9.00. Hun sagde at nogle af levertallene var steget, andre ikke. Bla. var ALAT-tallet ikke alarmerende, derfor mente hun, i fællesskab med svangreambulatoriet, ikke at der skulle gøres noget. Jeg har dog fået en tid til på fredag til endnu en blodprøve, så vi kan se om der er sket en stigning.

Tænk sig, dette er det tredjesidste fjerdesidste mavebillede jeg tager, inden termin. Wow, det er snart!! Jeg synes maven er vokset enormt meget, og den bliver ved. Desuden vokser indholdet også, rigtig meget. Jeg fornemmer hun er blevet rigtig stor. Nogle gange føles det som om jeg har en violin i maven på tværs, ikke så rart. For det gør at jeg ikke kan bøje mig ned, så alt hvad der foregår i gulvhøjde er fremmed jord. I går tabte jeg en håndfuld pastaskruer på gulvet. Jeg var alene hjemme, så måtte ned og ligge ned på siden for at kunne samle dem op. Ikke sjovt.

Desuden tror jeg maven er sunket lidt. Det kan godt være det ikke er så tydeligt på billedet, men hendes små tæer sparker ikke det sædvanlige sted, som var lige under ribbenene. Nu kan jeg mærke dem længere nede. Det er egentlig meget rart, og har også fået min vejrtrækning tilbage igen, som de sidste uger har været presset fordi hun fyldte det hele.

Ifølge gennemsnit er baby 3000-3200 g. Men i torsdags da jeg var til jordemoder, skød hun baby til 3400g. Så vores lille babymonster er en tyk lille dame. Det bliver spændende at se om jeg føder en 4 kg’s baby. Er ikke så nervøs ved at hun skulle blive for stor. Har faktisk hørt det er nemmere at føde tykkere babyer.

Hvad angår mig, så har jeg det efter omstændighederne rigtig fint. Er stadig øm på skamben og har smerter i lænd og ryg. Men har jo gået hjemme siden 16. dec, så har kunne hvile og slappe af alt hvad jeg kunne. I morgen er det 1. skoledag, og så blir det spændende at se hvordan det vil gå med at pendle osv. Jeg har det rigtig godt i kroppen om morgenen og formiddagen, og har masser af energi. Men hen af dagen, sidst på eftermiddagen og aftenen, begynder det at gøre ondt alle steder, you name it! I lysken, på skambenet, ryggen, skuldrene, armene, fingrene, håndleddene, har kvalme, er utilpas etc. Og når jeg skal i seng, kan jeg næsten ikke bevæge mig mere. Så lider jeg. Og når jeg skal op og tisse, er det med besvær og hjælp fra mand, radiator og tyngdekraft. Ih, nætterne er ikke sjove.

---