Badeværelse før og efter
Skrevet: 27. januar 2012 Arkiveret i: Indretning | Tags: bad, indretning, renovering 8 Comments »Jeg har lige haft lægen i røret, de har stadig ikke fået mine tal ind, så jeg skal ringe på mandag. I mellemtiden vil jeg lige vise Jer nogle billeder af det vi har bygget om herhjemme. Vi har både renoveret køkken, bad og gang. Her kan i se badeværelset før og efter.
Før:
Efter:
Vi er rigtig glade for resultatet, selvom det tog en evighed fordi vi havde nogle rigtig dårlige håndværkere, som havde mere travlt med at aflyse aftaler, i stedet for at blive færdig til planlagt tid. Hele projektet var normeret til 8 uger, men det tog 6 måneder! Er det ikke vildt?? Til sidst var vi så trætte af dem, at de bare skulle blive færdige. Selv om der er nogle fejl og mangler, orker vi dem bare ikke i vores hjem igen.
Men som sagt er vi rigtig glade for de forandringer i det nye badeværelse. Vi har fjernet badekar og fået en stor dobbelt-bruser i stedet. Det er rigtig lækkert at stå under det kæmpe brusehoved og føle man står under et vandfald. Derudover er vi også glade for at få et underskab under vasken. Altid lækkert med opbevaringsmuligheder. Og så er det så lækkert at der er plads til vaskemaskinen, så den ikke står og fylder i køkkenet. Men den vi har larmer som om der er landet en helikopter derude, når den centrifugerer, så vi overvejer at købe en ny inden lillepigen kommer.









Sikken en forandring – det ser skønt ud
Tak, vi er også meget tilfredse med resultatet.
Der skal ikke meget til før at sådan et rum, ser meget mere indbydende ud. Det ser super godt ud
Ja, i forhold til at det nærmest var uhyggeligt at sidde derude og tisse før, så er vi rigtig glade for det nu. Men pyha, det er drøjt med sådan en omgang håndværkere. Især i starten af ens graviditet, hvor man bare har kvalme og kun vil sove, men skal høre på at der bliver boret i beton kl. 6.33!!
Ja det er godt nok frækt at det har taget så længe, det bør I da få noget dispensation for!
- men ellers et lækkert resultat, altid rart med et lækkert og brugbart badeværelse
Jeg kan slet ikke forklare dig hvor frække de har været. Oven i hatten fik vi en ekstra regning på 50.000 kr!! Men så måtte vi ind over ankenævnet og forhøre om vores rettigheder. De mente ikke vi skulle betale pengene, så efter at have advaret håndværkerne om retssag, ja, så skulle vi alligevel ikke betale denne pludselige ekstraregning. Arj, men altså, hold da op nogle lømler!! Tænk at de kan sove om natten…
Hej! Jeg fandt din blog ved en ren tilfældighed og synes den er ret sjov at følge… Jeg er selv også studerende og skal føde til marts – regner på samme måde som dig med at studere videre
Jeg kom i tanke om nu hvor jeg læste dette indlæg, at jeg for et lille stykke tid siden så et tv-program eller læste en artikel (og jeg kan selvfølgelig ikke huske hvor!! :-/), hvor der var vist et badeværelse, hvor man ikke kunne “skjule” rørene – på samme måde som I ikke kan – og der havde de valgt at male dem i en anden farve… Det lyder måske lidt crazy, men det så ret fedt ud! Skal nok skrive, hvis jeg kan komme i tanke om hvor jeg så det… Blot til info/inspiration
Held og lykke med den nært forestående fødsel!
Mvh, Therese
mylifeastherese.blogspot.com
Ej, hvor smart det med rørene. Det har jeg slet ikke tænkt på. Vi har godt snakket om at de rør skiller sig lidt ud, men indtil videre har vi ikke gjort noget ved det. Men det lyder da som en god ide at gå all in og så bare farve dem i en pangfarve eller lignende. Tak for inspiration. Og pøj pøj med din fødsel:-)