Mave 36+0

Her i 37. uge er babyen faktisk fuldbåren. Hvis jeg føder nu vil det ikke blive beregnet som en fødsel før tid. Dejligt at tiden går så stærkt. Så er der kun 4 små uger til termin, og de må gerne flyve afsted også. Jeg vil gerne indrømme at jeg er træt af at være gravid. Synes ikke det er særlig fedt. Ville gerne undvære den næste måned. Ja, det er super hyggeligt at mærke baby og ved at der er mange kvinder der savner det, efter de har født, og jeg synes da også at min mave ser sød ud. Men altså, jeg tror ikke jeg kommer til at savne det. For jeg kunne nævne sådan cirka tusind nederen ting ved at være gravid, her er et lille udpluk af almindelige hverdagsgener, som jeg vil vende tilbage til, hvis jeg imod al forventning gik hen og blev skruk allerede om 6 måneder(!):

Sidde: stole er en tricky affære, da jeg får ondt i ryggen. Sofaen gør at min mave og blære presses af mine lår. Ergo, jeg kan bare stå op eller ligge ned til jeg får liggesår.

Sove: jeg kan ikke ligge på ryggen, da jeg så ikke kan trække vejret, og at ligge på maven er (naturligvis) også et no-go. Så er der siderne, men tit føles det som om min mave bliver revet nedad, så skal bakse rundt med støtte og bestemte liggestillinger. Jeg har uro i benene stadig, mine hænder sover hvis jeg glemmer at placere dem i bestemte positioner. Og så forstyrres jeg af mine evige tisse-vandreture.

Sure opstød: alt for mange og alt for sure! Har prøvet at brække mig selv i munden 3-4 gange bare i den sidste uges tid. Ja, sorry for detaljerne!

Beklædning: jeg kan ikke selv tage sko og strømper på. Mit tøj er enten for stramt eller kort. Jeg ligner en der er ved at eksplodere, i alt hvad jeg går. Jeg savner mine stilletter.

Udseende: er meget plaget af bumser, både i ansigt og på brystet. Og så er jeg blevet rigtig tyk, selv i ansigtet. Min udgroning er til gengæld ret cool, men skal vist også snart klippes, da mine spidser er vokset meget ujævnt.

Utilpashed: er svimmel, træt og besværet af min krop. Min mave er i vejen hele tiden, det er som om jeg ikke forstår min størrelse, så render hele tiden ind i døre og skabe, til stor morskab for manden. Han er begyndt at kalde mig for Obelix.

Men værst af alt er mine fingre!! F*ck de gør ondt. Især om morgenen. Jeg kan slet ikke bruge dem til noget pga smerterne, så morgenkaffe og tandbørstning er en meget sur opgave.

Baby er ifølge snittet 2800 g, men hun blev for en uge skønnet til at veje 3000 g, så det kan meget vel være hun er 3200g. Men altså det er jo ikke rigtig til at vide hvad der passer. For det var jo kun et skøn, og det er egentlig også lige meget. Hun vokser og hun er stor, så det er dejligt. Det er faktisk det mest positive lige nu.

---