Jul på Bornholm
Skrevet: 23. december 2011 Arkiveret i: Ferie, Rejse | Tags: Bornholm, jul, juletræ Leave a comment »Jul på Bornholm, glæder jeg mig til hvert år. Det er indbegrebet af max hygge og max afslapning, og det skuffer aldrig. Sandheden er jo den, at jeg er blevet tildelt et styks knap så juleivrig mand, så det er dejligt at være sammen med hans familie, som heldigvis går lige så meget op i det som jeg.

På færgen fra Ystad til Rønne. Jeg bliver meget søsyg, så har fået stor hjælp fra mine seaband på håndleddet.
Julen er en så skøn en tid på året, hvor man kan hygge og tænke over hvor hurtigt året er gået, og at nu sidder man her allerede igen. (Eller er det nytårsaften? Det er også ligegyldigt, jo flere lejligheder der er til at reflektere over året der gik, desto bedre) Men tænk, næste år sidder vi her med en lille babypige der skal have nissehue på og være mere interesseret i det glitrende gavepapir end selve gaverne. Det glæder jeg mig til.
Jeg sover desværre rigtig dårligt for tiden. Maven fylder og det er møg-besværligt at vende sig i sengen om natten. Desuden har jeg uro i benene når jeg ligger på siden, og får åndedrætsbesvær hvis jeg ligger på ryggen. Vores værelse er placeret i den anden ende af huset som toilettet befinder sig, så det er lange (og mange) vandreture i løbet af natten, der forstyrrer min søvn så meget at jeg ikke kan sove igen, når jeg ligger mig ned. Så der kan jeg ligge med åbne øjne og vente til jeg skal tisse igen. Meget trist, for det er svært at nyde dagene når jeg er så evigt træt og lider af søvnmangel. Men det går alligevel meget fint. Vi spiser guf og hygger for vildt. Og i morgen er det juleaften!!




